mandag den 27. oktober 2008

Ting 2: Blogs

Ting nr 2 er din egen blog.
En blog er en hjemmeside, hvor ejeren og eventuelle andre løbende kan skrive tekstbidder af mere eller mindre privat karakter, og som andre som regel kan kommentere på. Den side du læser nu, er for eksempel en blog.

Hvis du vil læse en mere dybdegående artikel om, hvad en blog er, kan du klikke ind på Medierådets hjemmeside her.

Du kan også se eksempler på forskellige blogs her:

Som personlig dagbog se f.eks. Emmes weblog
Som fagligt forum se f.eks.
Esben Fjords e-klumme eller Biblog
Af virksomheder se f.eks.
Arla og tv2

Men hvad skal du så bruge din blog til?
Den blog, du laver i forbindelse med projektet 23ting, skal fungere som en personlig dagbog over forløbet, som du oplever det. Du kan for eksempel lave et indlæg for hver ting, hvor du skriver om du synes, det var let/svært og hvilke tanker du gjorde dig i forbindelse med tingen.

Således fungerer bloggen også som dokumentation for, at du har gennemført hele forløbet med de 23 ting.

Men du er naturligvis også mere end velkommen til at skrive om andre emner udover de 23 ting. :-)

Prøv at gøre bloggen personlig, husk at du kan selv bestemme farver, billeder og så videre. Når du har oprettet din blog, så send venligst bloggens internet-adresse til tovholderen på dit bibliotek. Så sørger vedkommende for, at adressen bliver skrevet ind på deltagerlisten, så deltagerne kan besøge hinandens blogs og kommentere på et blog-indlæg.

Øvelser:
1. Opret en blog på Blogger
2. Send adressen til din blog til din 23 ting-ansvarlige (se herunder)
3. Udgiv det første indlæg
4. Få en kollega til at kommentere dit første indlæg
5. Kommenter et indlæg på en kollegas blog


For at gennemføre ting 2 skal du altså oprette din egen blog og skrive mindst én kommentar på en andens blog.

Bloggen skal du oprette hos blogger.com. Som login skal du bruge den email-adresse, du oprettede hos Gmail i ting 1.

Her kan du se en
vejledning til at oprette din egen blog.

God fornøjelse. :-)

onsdag den 22. oktober 2008

Ting 1. Oprettelse af Gmail-konto

Ting 1: Oprettelse af Gmail-konto.
Velkommen til første ting af de 23. Du skal nu oprette en Gmail-konto hos Google, så du senere kan logge på Blogger og lave dig en blog. Din Gmail/Google konto skal også bruges til mange af de senere ting, så det er slet ikke spildt arbejde.
Hvis du allerede har en Gmail kan du springe direkte til ting nummer 2. Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre er herunder en lille forklaring:

Trin 1:
Gå til den website, der hedder http://www.google.dk/ (eller.com) og klik foroven til venstre hvor der står Gmail. På den næste side klikker du på feltet nederst til højre hvor der står 'Tilmeld dig Gmail'
Trin 2: Indtast oplysninger
Udfyld skemaet - husk at kontrollere tilgængelighed af dit ønskede login-navn - det kan være optaget så du skal tilpasse dit første ønske.
Vælge et password, som du kan huske. Mens du skriver, bliver styrken på passwordet tjekket. Et stærkt password er et forholdsvist sikkert password. Hvis striben ud for dit password bliver grøn er alt ok.
Trin 3: Bekræftelse via email
Du behøver ikke at udfylde feltet med sekundær emailadresse, men hvis du gør, får du besked om, at der er blevet sendt en mail til denne og du kan nu gå ind i din sekundære e-mail indbakke og åbn e-mailen fra Google - her står en vigtig bekræftelseskode som du skal gemme. Den kan bruges hvis du får problemer med dit password eller andet.
Trin 4: Log dig ind på din Gmail.
Nu kan du logge dig ind på mail.google.com/ og se din startside. Du kan også finde din mail ved at gå på http://www.google.com/ (eller .dk) og klikke på Gmail-linket foroven til venstre.
Du kan nu gå til den 2. ting af de 23 ting.

tirsdag den 7. oktober 2008

Hvad er planen for 23ting?

23ting er et projekt, hvori bibliotekspersonalet bliver kastet ud i at skulle undervise sig selv og hinanden i sjove, nyttige og spændende ting på internettet. 23ting kommer oprindeligt fra USA, men er for noget tid siden kommet til Danmark, hvor flere biblioteker har prøvet kræfter med projektet.

Og nu er det så vores tur.

Da 23ting er tænkt som et projekt, der hele tiden udvikler sig alt efter, hvad der rører sig på internettet, så ser listen, vi skal igennem ikke helt ud som den, andre har gennemført. Men det skyldes altså, at nogle ting ikke længere bliver brugt i lige så høj grad som før, mens nye ting er kommet til siden.

Her følger programmet for de 23ting. Bemærk at links til detaljer om de enkelte opgaver først bliver aktiveret i den pågældende uge.